Anders grau linda p

Jeg er forvandlet. Denne sommer vil Linda og Mick optræde på Skanderborg Festival. I marts indledte hun et forhold til Anders Grau fra 'Det alt for store Linda P Show', men knap halvandet år senere var det nødvendigt for mig at lære at behandle mig selv med venlighed, at træne med henblik på personlig udvikling snarere end for en rolle eller andres godkendelse, og at stå op tidligt hver dag, uanset om jeg skulle på arbejde eller ej, udelukkende for min egen skyld.

Faktisk er jeg 32 år gammel. Dog er jeg usikker på, om jeg kan identificere mig som lesbisk. Det kan komme fra en ven, der påpeger, at en skjorte ikke klæder dig, eller fra familien, der minder dig om vigtigheden af selvomsorg. Jo mere jeg forsøgte at fortrænge problemet, jo mere nærmede det sig mig ubevidst. Snart udviklede Linda Pedersen sig til den Linda P, som alle kender - med en hat, løse bukser og en cigaretskod i munden.

Jeg tror, jeg søgte afhængighed af kvinder, fordi jeg havde brug for nogen, der tog sig af mig. Efter en ferie til Alanya sammen med sin far, hvor han havde indtaget alkohol på flyet på vej hjem, fik Linda forbud mod at besøge ham. Men det var ikke muligt, fortæller Linda. Det handlede ikke så meget om køn, men snarere om behovet for en omsorgsfuld person, en man altid kunne søge trøst hos.

Hun oplevede hjertebanken og fysisk ubehag i flere måneder, men fortsatte uændret med sit arbejde, sine forhold, sin drikken og sit stofmisbrug. Mange blev overraskede, da komikeren Linda P under Comedy Galla præsenterede standup-kollegaen Anders Grau som sin kæreste. Uanset om det drejede sig om at fremstå som en dreng, have forhold til kvinder, opleve et anfald eller stå på en scene, var situationen kompleks.

Det er derfor ret indviklet og paradoksalt at erkende, at der er et problem, uden at kunne handle på det. Det var ikke en ulempe, at jeg blot troede, jeg var overvægtig. Jeg havde brug for konstant bedøvelse, og jo mere drama, jo bedre. Det er som at stikke hovedet i sandet, når man påstår, at man ikke har problemer, at man blot er en fiasko, at man kun bruger stoffer, at man blot omgås prostituerede, at det blot er den, man er.

Hun var dog kommet tilbage på rette spor, havde reduceret sit daglige alkoholforbrug, var netop blevet gift med Melissa og boede i en behagelig lejlighed, samtidig med at hun turnerede med et nyt show. Drikker han stadig? Fra det øjeblik har jeg stræbt efter at være en mand, siger Linda Pedersen, som er hendes borgerlige navn, men som få forbinder hende med.

Jeg indså, at jeg havde brug for at tale med en professionel, da forholdet brød sammen. Det var ligegyldigt.

Og da jeg blev træt af at drikke, troede jeg, at jeg havde brug for kokain for at forblive vågen og opretholde illusionen om, at jeg var en anden. Kvinder var min værste afhængighed. Men det fascinerende ved misbrugere er, at de primært er afhængige af at undertrykke deres følelser, så de ikke kan mærke noget. Uanset om hun var en 8-årig, der udgav sig for at være Hodja fra Pjort, der kunne flyve væk på sit tæppe, når hendes far var beruset, eller om hun var på en tre dage lang LSD-tur, hvor hverken hun eller andre kunne nå hende.

Jeg foretrækker at fortælle en kvinde, når jeg er sammen med en anden. Jeg begrænsede min omgangskreds til to eller tre personer, for hvis man ønsker at opbygge sig selv, må man gøre det alene. På grund af den kultur udviklede jeg en afhængighed, som jeg stadig kæmper med at overvinde. Oprydningsarbejdet skulle begynde, og Lindas nærmeste venner og familie insisterede på, at hun tog sig selv og sit liv alvorligt.

I mellemtiden flygtede Linda og levede i en parallel virkelighed. Jeg slukkede min telefon, så de ikke kunne kontakte hinanden. Jeg var ikke parat til at opgive offerrollen, fordi det var behageligt, når folk følte med mig, og når kvinderne strøg mit hår og sagde: "Ja, det er også synd for dig, at du tog for meget kokain." Men nu er det skræmmende at tænke tilbage på.

Linda P er biseksuel og har tidligere været gift med Melissa Nicolajsen. Jeg tørrer blodet. Da jeg gav ham min udstilling i DM i standup, som jeg formåede at stable på benene. Jeg har gået Istedgade adskillige gange og købt stoffer af tilfældige dealere uden at vide, hvad jeg fik. Det var også kvinderne og identiteten som lesbisk.

Men minderne om faren, den ubesvarede kærlighed og smerten var for overvældende til at ignorere. Jeg havde aldrig talt med nogen om min far, og jeg var ikke klar over, før jeg talte med min psykolog, at hvis en person dør, og du har et dybt traume relateret til den afdøde, vil det hele komme op til overfladen. Da jeg trådte ind i standup-miljøet, tænkte jeg: "Her kan jeg bære en hat og hættetrøje og undgå at forholde mig til at være kvinde." Vidste du, hvor dårligt du havde det i den periode?

Det er acceptabelt at sige: "Jeg vil ikke være et offer, jeg kan tage vare på mig selv," men det er blot en passiv offerrolle, og det er ynkeligt og selvmedlidende. Christian Grau og hans ekskone har sammen sønnerne August, 9, og Pelle, 5, og for at minimere belastningen har de valgt at skiftes til at bo i villaen med drengene, mens den anden bor i en lejlighed, de har lejet. Situationen blev for alvor problematisk, da Lindas far døde.

Det er så let og uretfærdigt over for en selv. Og jo mere bevidst jeg blev om det, jo større krise fik jeg med standuppen, fordi hver gang jeg stod på scenen, mindede det mig om mine problemer med faren. Det er den ubehagelige sandhed. Større, mere ekstravagante hotelværelser og utroskab. Derfor løj jeg meget, fordi jeg vidste, at hvis hun fandt ud af det, ville jeg ikke blive lukket ind.

Jeg husker, at jeg sagde til min kæreste, da det var værst: "Jeg ser frem til den dag, hvor jeg ser på mig selv og tænker: Hvad tænkte du på?" Indtil hun kollapsede. Den ene er komikeren Anders Grau, den anden er den tidligere håndboldspiller og nuværende ekspert Daniel Svensson. Jeg havde kun oplevet det som kvinde, da jeg var sammen med Rasmus, og det var også grunden til, at jeg ikke kunne være der, fordi han tog mig alvorligt som menneske og som kvinde, og det var jeg ikke i stand til på det tidspunkt.

Jeg var afhængig af kvindens omsorg. Min mor har altid følt det sådan: "Åh, min lille skat, du er såret," og hun fyldte mig med kærlighed. Da jeg var sammen med min ekskæreste Rasmus i ni år, troede jeg, at min identitet var at være hans kæreste. Hvis du har skjult din kvindelige identitet hele dit liv, tager det tid at genopfinde den. Eller rettere sagt, vidste det, for for to år siden tog hun hatten af og optrådte i kjole i onemans-showet "Normal?".

Årene efter var vanskelige. Jeg forsøgte at dække over det ved at have mange forhold. Den fase var værre og mere ubehagelig at komme ud af end kokain. Jeg havde aldrig gjort noget for mig selv. I min barndom og som voksen har jeg været afhængig af at flygte fra min far og i stedet blive afhængig af alkohol, stoffer og kvinder. Det tog tid at lukke det hul og give mig selv bekræftelse og anerkendelse og nå frem til et punkt, hvor jeg ikke følte behov for at imponere andre.

Jeg skammede mig aldrig rigtigt over ham, men jeg følte med ham og tænkte konstant: "Kan jeg ikke få ham til at stoppe med at drikke?" Derfor skrev jeg denne bog - for at give slip på offerrollen, som er så altoverskyggende og værre end selve skaden, siger Linda. Lige før hun gik på scenen. Jeg følte et ansvar, som intet barn burde have. Helt perfekt. Jeg kunne være død på stedet, siger hun.

Det handler om moderproblemer. Hun voksede op i Hvidovre med sin mor og storesøster og så kun sin far, fordi hun løj for at gøre det. Hvis jeg var blevet ramt af et tog, ville det ikke have betydet noget. Et liv, hvor den normale morgenrutine bestod af rom og cola, en cola til og en ny kvinde ved hendes side. Flere læger havde allerede fortalt Linda, at hun ikke ville blive 30 år, hvis hun fortsatte med at leve, som hun gjorde, men det gjorde ikke indtryk.

Hver gang jeg stod på scenen, ønskede jeg min fars anerkendelse. Og det tog lang tid at lære! Det var en ret vild følelse at opleve, og det var faktisk ret sjovt at prøve at være helt frygtløs. I sidste ende var det næsten usynligt. Jeg ville så gerne redde min far. Det var en falsk bekræftelse at stå på scenen, selvom jeg elskede det, det var en falsk bekræftelse at have sex med en kvinde, fordi hun havde set mig optræde og troede, at jeg var ærbødig og lidt spændende.

Men hvis du fortsætter med at dyrke den slags bekræftelse, får du ikke den ægte. Da kokainen holdt op med at virke, begyndte jeg at eksperimentere med LSD. Men hvis det skete, at ingen af de fire kvinder havde tid til at blive set, blev jeg frustreret, for så vidste jeg, at jeg ville gå hjem og tage så mange stoffer, at jeg ville vågne op på badeværelsesgulvet med blod fra næsen og opkast, siger hun, mens hun holder en pause.

Men da hun blev teenager, trodsede hun sin mor og flyttede alligevel hjem. Der var ingen andre, der kunne samle puslespillet i mine følelser. Men det var ikke kun "ham", Linda måtte give slip på. Det er ægte kærlighed, der tæller, men jo mere falsk bekræftelse jeg fik, jo mere ville jeg have det, siger Linda. Og da nogle kvinder sagde: "Åh, er du ikke lesbisk?" var det først da, at jeg indså, at jeg hele tiden havde forsøgt at forstå min far ved at gøre ligesom ham.

Men den erkendelse tog tid at nå frem til. Børns hjerner er som svampe, de absorberer alt, hvad deres far og mor siger til dem. Hvorfor skulle det tage dig så lang tid at komme til den erkendelse? Hvad Linda ikke kunne se dengang, men først kunne se efter et par timer med psykologen, var, at alt, hvad hun havde gjort hele sit liv, kom af et ønske om at blive set af sin far.

Efterhånden som karakteren Linda P blev mere og mere populær, voksede også grænsen mellem den brutale og grænseoverskridende Linda P og den usikre og ulykkelige Linda Pedersen. Og hvis du får det, bliver du skør. Posts navigation.