Barn ondt i højre side af maven

Ubehag i den øvre del af maven Det er derfor udfordrende at fastslå en definitiv diagnose udelukkende baseret på patientens sygehistorie. Kun en fjerdedel af alle mavesårsdiagnoser viser sig at være korrekte, hvis beslutningen udelukkende træffes ud fra den beskrevne sygdomshistorik. De symptomer, tegn og fund, som fremkommer ved lægens fysiske undersøgelse, er utilstrækkelige til at differentiere mellem et mavesår i tolvfingertarmen og et mavesår i selve mavesækken.

Risikoen for udvikling af sår i mavesækken er forhøjet hos ældre individer og blandt personer, der anvender medicin mod gigtsygdomme, herunder NSAID-præparater og salicylater. Hvad kan ligge til grund for disse symptomer? Mavekatar, også kendt som funktionel dyspepsi. Denne tilstand ses hyppigt hos personer under 45 år. Den forekommer hyppigere hos individer med forhøjet kropsvægt.

Tilstanden kan ligeledes observeres under graviditet. Symptomerne kan spænde fra lejlighedsvise og milde gener, hvor den kliniske undersøgelse viser normale fund, til invaliderende symptomer, der ledsages af betændelse i slimhinden i spiserøret, kaldet øsofagit. De karakteristiske symptomer inkluderer halsbrand, sure opstød samt en sviende smerte i området omkring mellemgulvet.

Bivirkning af lægemidler. Galdesten. Dette kan forekomme hos både unge, middelaldrende og ældre personer. Kvinder rammes tre gange så hyppigt som mænd. Episoder med vedvarende smerter, der strækker sig over flere timer, forekommer. Herudover ses anfald med intense, kolikagtige smerter af minutters varighed. Smerterne lokaliseres typisk under den højre ribbensrand, med potentiel udstråling bagud mod ryggen eller op mod højre skulder.

Der opleves færre eller ingen gener uden for disse anfald. Højt alkoholindtag. Misbrug af alkohol. Ubehag i den øvre del af maven i form af smerteoplevelser, kvalme, opkastninger og syre-relaterede gener. Et udseende, der kan indikere alkoholmisbrug. Personen kan have et rødt og sprængt ansigt, røde håndflader og synlige, sprængte blodkar i huden.

Sjældnere årsager. Malignitet i mavesækken, kendt som ventrikelkræft. Denne sygdom rammer især ældre individer. Symptomerne er ofte meget uspecifikke, med en mulig tidlig følelse af mæthed og fylde efter et måltid, nedsat appetit, almen sløvhed, en følelse af at være syg og vægttab. Hjertesygdomme. Hvis smerterne forværres ved fysisk anstrengelse, kan dette være et tegn på angina pectoris.

Hvis du samtidig oplever åndenød og hævelse i benene, kan det indikere hjertesvigt. Hvad kan jeg selv foretage mig? Dette afhænger af arten af dine symptomer og deres intensitet. Ved milde gener kan du undersøge, om specifikke fødevarer udløser symptomerne, med henblik på at undgå disse i perioder med mavebesvær. En regelmæssig livsstil og en sund kost kan til tider bidrage til lindring.

Søg læge. Hvis du er usikker på årsagen til dine symptomer, eller hvis du oplever betydelige gener, bør du konsultere din egen læge. Hvis du er bekymret for, at der kan være tale om en alvorlig underliggende sygdom, bør du ligeledes søge læge. Kontakt læge øjeblikkeligt. Hvis du oplever blodige opkastninger eller meget intense mavesmerter, skal du straks søge læge.

Hvad foretager lægen sig? Hvilke oplysninger ønsker lægen at indhente: Hvor længe har du haft disse gener? Er generne konstante, eller forekommer de periodisk? Oplever du lindring af symptomerne ved indtagelse af mad, drikke eller syreneutraliserende midler? Oplever du gener i løbet af natten? Er du i medicinsk behandling? Har du mange syre-relaterede gener i form af halsbrand og sure opstød?

Er du plaget af sociale eller psykologiske vanskeligheder? Oplever du mange smerter i musklerne? Er din appetit nedsat? Har du oplevet vægttab? Er du bekymret for, at der kan være tale om en alvorlig sygdom? Den lægelige undersøgelse. Ved den fysiske undersøgelse findes der som regel kun få positive fund, men lægen vil foretage en vurdering for at udelukke andre sygdomme.

Yderligere undersøgelser. I visse tilfælde er blodprøver nødvendige. Gastroskopi, en undersøgelse hvor lægen visualiserer maveslimhinden ved hjælp af et kikkertinstrument, foretrækkes i nogle tilfælde og er essentiel for at opnå en sikker diagnose. Hvis behovet opstår, kan andre billeddiagnostiske undersøgelser som ultralydsscanning og CT-scanning blive relevante. Henvisning til specialist eller sygehus.

Når du bliver henvist til en kikkertundersøgelse, gastroskopi, vil du samtidig blive vurderet af den behandlende læge, som kan være en internmediciner, kirurg eller specialist i mave-tarmsygdomme.